Læserbrev: Atomaffald – et grønt dilemma!

Heute bringt Flensborg Avis meinen Leserbrief zur Deponierung von Atomabfall, u.a. in Harrislee (auf Dänisch). Er entspricht in weiten Teilen meinem Artikel „Endlagerung: Wenn Grüne die Farbe verlieren…“

Der er radioaktivt „sprængstof“ i landdagens flertalsbeslutning om deponering af let strålende affald fra de slesvig-holstenske atomkraftværker, som skal – gik det efter de grønne miljøministre Habeck og Albrecht siden 2016 og frem til i dag – fjernes helt fra de nuværende grunde. Habeck selv snakkede i sin tid om „die grüne Wiese“, velvidende at der i nærmeste fremtid slet ikke vil eksistere en omfattende ordning for deponeringen af alle arter for atomaffald.

Og det er specielt de to grønne ministre, som har klodset gevaldigt i denne sag i de seneste 4 år. Kommunikationen med kommunerne og borgerintiativer var de ikke vilde med, og derfor reagerede de fornærmet eller arrogant, når de mødte velbegrundet kritik af deres projekt om at smide let strålende atomaffald (blandet op med andet byggeaffald, til grænseværdien på 10 mikrosievert ikke bliver overskredet) på 4 byggeaffaldsdeponier, bl.a. i Harreslev. Dér havde kommunerådet (samt deponiejeren) meldt helt klart ud, at en sådan deponering slet ikke var ønsket.

Derfor trækker miljøminister Albrecht nu det næste kort ud af ærmet – en tvangspålagt ordre („Zuweisung“) om deponeringen uden kommunernes samtykke. På denne måde sætter han (og jamaika-regeringen) sig ikke kun hen over det kommunale demokrati, men også over mulige sundhedsmæssige risici, som Harreslevs borgerinitiativ Baesh har henvist til flere gange. Denne autoritære „Zuweisung“ havde Habeck allerede truet med i 2016, da han havde mødt bred modstand mod sine planer i diverse borger- og kommunerådsmøder.

De grønne ministres politik ville i øvrigt være en super god forretning for Vattenfall & Co., som kan glæde sig over ikke at måtte sørge for en ordentlig og sikker deponering af det let strålende atomaffald (ca. 50.000 tons!) – og derved at spare millioner. Bingo!

Midt i denne og efter flere miljøskandaler (f.eks. muslingefiskeri og frackingtests) forlod Habeck delstaten samt ansvaret i 2019, for at kaste sig ud i forbundspolitiske ambitioner. Og snart vender han jo frygteligt tilbage som „grøn“ (?) kandidat til forbundsdagen i valgkreds 1 (SL-FL). Arvtageren Albrecht samt delstatspartiet valgte artigt at gå i Habecks fodspor, som de nåede at forvandle til et håndfast grønt miljø- og demokratidilemma. Deres politik er alt andet end „grøn“ eller ansvarsbevidst, og den er en hård belastning for befolkningen og demokratiet i kommunerne! – By the way: Er det virkelig denne kandidat og dette parti som nogle SSW’ere ønsker et tæt samarbejde med…?!

Kommentar verfassen

Trage deine Daten unten ein oder klicke ein Icon um dich einzuloggen:

WordPress.com-Logo

Du kommentierst mit deinem WordPress.com-Konto. Abmelden /  Ändern )

Facebook-Foto

Du kommentierst mit deinem Facebook-Konto. Abmelden /  Ändern )

Verbinde mit %s